KNX

KNX er kort for Konnex

Ligesom LON er KNX også en åben standard som producenter frit kan producere produkter til. Det er smart, fordi de giver installatøren fri mulighed for at vælge hvilken producents produkter han vil anvende, og der er tilmed mulighed for at kombinere flere forskellige producenters produkter i den samme installation, og det kan man netop fordi komponenterne kommunikerer til hinanden efter den samme standard.

KNX er et BUS system, som er opbygget i tre niveauer, lidt ligesom LON. Man har området som ligger øverst, herunder hovedlinjer og ud fra hovedlinjerne går der linjer. Komponenter til KNX får tildelt en adresse i installationen, og har altså ikke en neuronchip eller lignende, ligesom man ser det i LON. Adressen som komponenten får tildelt baserer sig på hvilken hovedlinje og linje, som komponenter eller devicet er placeret på. F.eks. hovedlinje 1, linje 3 og så placering 5 på den pågældende linje: Adressen bliver således 1.3.5.

KNX skiller sig ud ved at de enkelte handlinger som skal foretages i installationen, bliver langt ind i en gruppeadresse. En gruppeadresse kan f.eks. hedder ”lystænding stue” og ind i gruppen ”trækkes” et input fra en komponent som har fået tildelt en fysisk adresse, f.eks. et tryk eller en pir. Der ”trækkes” også en udgang ind i gruppen, som vil være fra den udgang på et outputmodel som lampeudtaget i stuen er fysisk forbundet til.

KNX kan kun programmeres i ETS programmet som løbende bliver opdateret med nye versioner. Herunder ses et udklip fra ETS 5 programmet, som er det seneste skud på stammen indenfor programmering af KNX.

KNX i ETS5

Den energioptimerende installation som her er programmeret, kræver et 4-tasttryk, en PIR-sensor med lysregulering, en KNX lysdæmper og selvfølgelig et KNX interface/strømforsyning hvor programmering skal foregå igennem.

Brugeren har mulighed for at tænde lyset på tre forskellige, i ETS programmeringen definerede lysniveauer, med tast 1-3 og har med tast 4 mulighed for at lave en permanent-sluk tilstand. Lyset tænder automatisk hvis det sidst valgte lux-setpunkt ligger under det faktiske lysniveau som PIR-sensoren detekterer. PIRsensoren vil samtidig slukke for lyset hvis den ikke har detekteret bevægelse i en forprogrammeret periode. På denne måde kan en simpelt KNX styring blive både komfortstyring og en energioptimering.

Ovennævnte installationen er f.eks. et setup man kan have på et kontor. Typisk vil KNX være meget lidt oplagt til at lave sådan en lille installation, da systemet rummer mulighed for at lave en meget mere kompleks styring. Et udvidet eksempel i forhold til det foregående kunne være, at en medarbejder i en kontorvirksomhed møder ind i virksomheden udenfor virksomhedens almindelige åbningstid. Medarbejderen taster sin kode ind på adgangskontrolpanelet, hvorefter alarmen på bygningen delfrakobles, en lyssti til medarbejderens kontor tændes, kaffemaskinen og kopimaskinen i nærhedens af medarbejderens kontor tændes. Alt sammen slukkes igen når medarbejderen lukker sig ud og slår alarmen på igen, medmindre andre selvfølgelig er mødt ind siden.

Alt dette kræver mange KNX komponenter. Heldigvis kan der være 57.600 komponenter på ét KNX netværk. 15 hovedlinjer med hver 15 linjer med hver mulighed for 256 komponenter.

KNX antal devices i et netværk

Dog skal der bruges linjeforstærkere hvis der skal være mere end 64 komponenter på én linje.

KNX topologi

En typisk KNX topologi/opbygning af adresser kan f.eks. se ud som ovenstående. Forkortelserne står for:

KNX topologi forkortelser