TV-overvågning

TV-overvågning går under mange navne, som alle sammen i bund og grund betyder det sammen. F.eks. CCTV (closed circuit tele vision), TVO (tv-overvågning), ITV (internt tele vision), video-overvågning og kamera-overvågning.
TV-overvågning kan bruges til mange formål og kan dels have en stor præventiv effekt i kriminalitetsøjemed, og dels være en stor hjælp i opklaringen af en forbrydelse, eller afdækkelsen af et hændelsesforløb, f.eks. i forbindelse med en forbrydelse.
Hvis tv-overvågningsbillederne bliver vist direkte hos alarmcentralen når alarmen går, kan det også være med at verificere om alarmen er ægte eller blot en fejlalarm.
I forbindelse med et ADK-anlæg, kan tv-overvågning være med til at hjælpe f.eks. en portner med at verificere at den person som forsøger at få adgang til et område, også har ret til at få adgang. Det kan altså bruges som en yderligere sikkerhedsforanstaltning for adgang.

I forbindelse med tv-overvågning, opererer man med tre forskellige begreber, som bestemmer med detaljeret med overvågnet, nemlig observation, verifikation og identifikation. Observationsbegrebet bruges om overvågning af større arealer, f.eks. et 360 graders kamera som overvåger et stort åbent rum, hvor det er muligt at se skikkelser på overvågningen, men det vil i høj grad kun bruges til at overvåge om det sker noget i et givent sted.
Verifikationsbegrebet er mere detaljeret, og er et udtryk for at overvågningen viser mere detaljeret hvad der sker, i givet fald at der sker noget.
Identifikationsbegrebet dækker lidt implicit over, at overvågningen skal kunne bruges til at identificere hvem der gør noget, eller som med ADK hvor identifikationen med overvågningen giver sikkerheden et ekstra element.

Følgende retningslinjer er udarbejdet for at bestemme hvor store specifikke objekter skal være for at målet med overvågning er opnået:

  • Observation – en person (175cm) udgør mindst 5 % af den samlede billedhøjde
  • Verifikation – en person (175cm) udgør mindst 50 % af den samlede billedhøjde
  • Identifikation – en person (175cm) udgør mindst 120 % af den samlede billedhøjde. Med 120 % af billedhøjden skal det personen fylder mere end hele billedhøjden.

Overordnet set findes der 5 forskellige kameratyper:

  • Fixed kamera – Et fast kamera som peger i en bestemt retning i til overvågning af et bestemt område. Er ikke en særlig fleksibel kameraløsning, da der ikke kan zoomes eller skiftes vinkel, men til gengæld sidder det typisk synligt og har derfor en god præventiv effekt.
  • PTZ kamera – Et Pan, Tilt, Zoom kamera, kan, som navnet antyder, panorere fra side til side, justere op og ned og kan zoome. Det går kameraet fleksibelt og godt til fjernstyring men kan også justere automatisk, f.eks. ved at køre fra side til side i en fast sekvens. Nogle PTZ kameraer kan selv opfange aktivitet og zoome ind på denne automatisk.
  • Bullet kamera – Bullet kameraet er designet til udendørs brug. Bullet navnet refererer til den robust patron formede skal som kamerahuset består af. Typisk er Bullet kameraet et fixed kamera.
  • Fixed dome kamera – Kameraets funktioner minder meget om et almindeligt fixed kameras funktioner, men fordi dome kameraet er beskyttet inde i kuplen, er det svært at se hvilke områder det overvåger fjernt fra. Det er en med skjult kameraløsning end fixed, PTZ og bullet, og vælges ofte på f.eks. museer og andre steder hvor tv-overvågningen er nødvendig, men ikke skal fylde i landskabet.
  • PTZ dome kamera – Dette kamera har fordelene i PTZ funktionerne samtidig med at have kuplens diskrete design. Oplagt til central placering med mulighed for 360 graders rotating samt zoom.

Hvis man har mange overvågningskameraer som hele tiden overvåger, så får man hurtigt et pladsproblem, i forhold til opbevaring af de store mængder af videodata som kommer ind. Der er gennem tiden opfundet en række videokompressionsformater, som begrænser datamængden i større eller mindre grad. Man har også opfundet kameraer, som kun optager det de overvåger, hvis der er aktivitet i billedet.

Af de mest populære kompressions typer kan M-JPEG, MPEG4 og H.264 nævnes. Kompression kan foregå ved at billedet manipuleres ved optagelse, så det kun er dele af billedet der bliver lagret ved hver ”frame”. Et menneskeøje kan typisk opfange ca. 24 frames (billeder) pr. sekund. Ser man færre billeder pr. sekund end 24, vil det se ud som om at videoen ”hakker”. Ser man til gengæld flere end 24 billeder pr. sekund vil det bliver til slowmotion. Kompressionsmetoden fungerer som sagt ved kun at lagre dele af et billede. Det vil sige at ved f.eks. MPEG4, er det kun hvert fjerde billede hvor det statiske det bliver lagret. Ellers er det kun den bevægende del der lagres i hver frame. Forstiller man sig f.eks. at et kamera optager en parkeringsplads hvor en bil kører på tværs, vil det være den bevægende bil der bliver opdateret i hver frame og den ikke bevægende parkeringsplads som bliver opdateret i hver fjerde frame. Kompressionen er ikke noget vores som vores øje kan opfange, men det er med til at komprimere datamængden betragteligt, og det er altså noget som er rigtig meget værd, i en verden hvor der kun kommer flere kameraer.