Den gode el-installation

En god el-installation finder balancen mellem at være sikker, veldimensioneret og økonomisk.

Brugeren af installationen skal være beskyttet mod berøring med spændingsførende dele, direkte såvel som indirekte. Her er anvendelse af beskyttelsesudstyr såsom sikringsgrupper og fejlstrømsafbrydere afgørende. Ligeledes er håndværksmæssig korrekt udførsel af installationsarbejdet med oplægning, fastgørelse og samling også utrolig vigtigt for en god installation.

Installationen skal tilpasses til det forbrug den skal udsættes for. Det vil sige at inden en installation dimensioneres skal behovet vurderes.
Kablets strømværdi, som er den mængde ampere et kabel kan klare blive udsat for konstant, skal være større end størrelsen på den sikring som beskytter kablet, som skal være større end det forventede forbrug.
Hvis forbruget overstiger sikringsstørrelsen vil sikringen brænde over og afbryde for strømmen til installationen.

Hvis et kabel beskyttes af en sikring hvis størrelse er større end kablets strømværdi, vil kablet, ved en strøm som er højere end kablets strømværdi, risikere at brænde over.

Brug altid formlen nedenfor når du dimensionerer:

Kabel strømværdi > Sikringsstørrelse > forbrug                     (  > = større end  )

Kablets strømværdi

Et kabels strømværdi er et udtryk for hvor mange ampere det kan belastes med uden at det tager skade. Et kabels strømværdi påvirkes af en række parametre.

Først er vigtigt hvordan kablet oplægges. Her tænker man på to ting. Den første ting er varmeafledningsforholdene for kablet. Et kabel oplagt i isoleringen i en pladevæg har væsentligt sværere ved at komme af med varmen end et kabel som er bøjlet op på en husmur.
En anden væsentlig faktor ved oplægningen er hvor mange andre strømkredse (kabler) som ligger sammen. Igen er det kablernes evne til at komme af med varmen som er vigtig. Et bundt af hårdt belastede kabler kan udvikle enormt høje temperaturer.

Man skelner også i omgivelsestemperaturen for et kabel når strømværdien vurderes. Generelt er kulde godt og varme er skidt. Man skal nærlæse fabrikantens anvisninger når man håndterer kabler i minusgrader. Normalt må kabler oplægges i ned til -5 grader og anvendes ved mellem -20 og -50 grader. Oplægning af kabler i under fabrikantens anviste minimumstemperatur kan skade lederne kablets isoleringen.

En sidste ting som er væsentlig for et kabels strømværdi er typen isoleringsmateriale som kablet er udført med. Nutidens kabler er godkendt til en konstant driftstemperatur på 90 grader celsius, hvor kabler før i tiden kun håndterede 70 graders driftstemperatur.

Nutidens installationskabler udføres i kobber eller aluminium, da disse en lav elektrisk modstand relativt til deres pris. Kobber kan bruges til at lave helt tynde tråde, som bruges i alle typer af kabler. Aluminium kan ikke forarbejdes til at være helt så fleksibelt som kobber, og anvendes derfor til større installationskabler og fås derfor som udgangspunkt ikke i mindre end 16 kvadrat.
Man håber i fremtiden at opfinde materialer til at lede strøm som både har en lavere elektrisk strøm og som er billigere af producere, både til gavn for miljøet og for økonomien.
En superleder har en elektrisk modstand på 0Ω, hvilket som udgangspunkt opnås ved nedkøling til tæt ved det absolutte nulpunkt ca. -270 grader celcius.    

Sikringer

For almindeligt tavlemateriel anvendes enten smeltesikringer eller automatsikringer. En sikring er udført til udstå strømme op til den strømmængde den er angivet til at kunne. En 10A sikring kan holde til 10A uden at smelte over. Overstiger strømmen som løber gennem sikringen 10A vil sikringen bliver for varm og man kan risikere at den smelter over. Man kan i tabeller aflæse hvor lang tid en sikring kan stå med strøm af forskellige størrelse. Denne type tabeller kaldes smeltekurver.