Bolig dimensionering

Dimensionering i en bolig omhandler beregning af kabelkvadrater og sikringsstørrelser, baseret på brugstrømme.

En boliginstallation kunne f.eks. så ud som nedenfor:

Boliginstallation

Installationen går fra forsyningspunktet hvori der er placeret en sikring, videre gennem elmåleren til fejlstrømsafbryderen (HPFI relæet) hvorfra installationen fordeles ud på de forskellige grupper.

På de forskellige grupper er placeret nogle belastninger, nogle kender vi, andre kender vi ikke. En lysgruppe, som typisk omfatter lys og stikkontakter, kender man aldrig en præcis belastning på, og derfor tager man udgangspunkt i at sikringsstørrelsen = brugsstrømmen. I dette tilfælde 10A.

For de øvrige grupper er der opgivet en belastning i W (KW), svarende til den belastning som vi ved at installationen vil blive belastet med, ud fra mærkepladerne på den komponenter som vi vil tilslutte til installationen.

Vi udarbejder derfor et belastningsskema, baseret på udregnede belastningsstrømme for grupperne.

Ib3 beregning

Beregningen baserer sig på af komfuret er en trefaset installation – altså 400V.

Nu udregnes de øvrige grupper:

Ib4-5 beregning

Med udregningerne laver vi nu belastningsskemaet:

Belastningsskema

Når man laver belastningsskemaet, gælder det om at fordele belastningerne så ligeligt som muligt på de forskellige faser. Her bliver det L2, som bliver den mest belastede fase i vores installation, og det er denne så vil senere vil bruge til beregning af stikledningskvadrat og forsyningssikring.

Først finder vi sikringer og ledningskvadrater for grupperne. Det gør man ud fra denne formel:

dimensioneringsformlen

Vi vælger ud fra følgende skema lånt fra Stærkstrømsbekendtgørelsen :

Tabel 801A boliger

For gruppe 1 og 2 ved vi ikke hvad brugsstrømmen vil blive og vi sætter derfor 10A sikringer i, og vælger ud fra det et 1,5 kvadrat kobber kabel.

Gruppe 3 er brugsstrømmen 14,29A, og da vi skal have en sikring som er større end det for at overholde formlen fra før, skal sikringen være en 16A, og for at kablets strømværdi er større end sikringen vælges en 2,5 kvadrat kobber.
Det er vigtigt at kablets strømværdi er større end sikringens strømværdi, da det ellers er kablet der smelter over før sikringen gør det – en sådan dimensioneringsfejl har været skyld i mange brænde gennem tiden.

For gruppe 4 og 5 er brugsstrømmene mindre end 10A, hvorfor vi sætter 10A sikring i en 3 polede gruppeafbryder med 230V på hver fase og vælger 1,5 kvadrat kobber til begge gruppekabler.

Vi dimensionerer nu stikledningen og forsyningssikringen. Dimensioneringen baserer sig på to nye faktorer. Nemlig hvor meget rum vi gerne vil efterlade til at udvide vores installation i fremtiden (udvidelsesfaktor) og hvor meget hele installationen bruges på en gang (samtidighedsfaktor). Kompenserer man ikke for disse ting, så risikerer man at bruge unødigt mange penge på for store kabler og sikringer.

Vi tager udgangspunkt i følgende forudsætninger:
Udvidelsesfaktor = 20%
Samtidighedsfaktor = 70% (vi forventer ikke at bruge mere end 70% af installationen samtidig)

Beregningen tager som tidligere nævnt, udgangspunkt i den værst belastede fase ud fra vores belastningsskema:

Dim stikledning

Ud fra skemaet med strømværdier vælger vi en 6 kvadrat som stikledning da den har en strømværdi over 27A, nemlig på 32A.

Vi dimensionerer nu forsyningssikringen ud fra håndreglen om at forsyningssikringen er 1,6 gange den største sikring i installationen, så er 16A sikringen på gruppe 3.

Dim forsyningssikring

I princippet er man her nødt til at vælge sikringsstørrelsen større end den udregnede, nemlig en 32A sikring. Det ville dog medføre at man burde gå op i stikledningskvadrat som ville være dyrt, og også unødvendigt, da vores resultat er så snært på, og baserer sig på faktorer som ligesåvel kunne have være en smule anderledes.

dim installation