Almindelige tændingssystemer

Der findes en række forskellige helt almindelige tændingssystemer som styres med forskellige typer af afbrydere og nogle arbejder endda også sammen med tavlekomponenter om at lave en tænding.

Man opdeler tændingssystemerne i centrale og decentrale afhængig af hvorfra tændingen sker. Ved centrale tændingssystemer sker tændingen i en komponent som er placering i en tavle og som får et input fra et tryk. Ved decentrale tændingssystemer sker tændingen ude i trykket.

En central tændingsform kan være et kip- eller trapperelæ som påvirkes af et tryk ude i installationen, men det kan også være en mere intelligent løsning, som f.eks. IHC hvor input påvirker en IHC-controller som herefter omsætter signaler til tænding.

En decentral tændingsform kan være en helt almindelig et-polet afbryder, men også andre afbrydere som slutter og bryder en fase lokalt ude i installationen. Der findes også mere intelligente former for decentral tænding som f.eks. KNX og LON hvor intelligensen ligger lokalt i komponenterne.

I det følgende er skitseret der mest almindelige decentrale tændingssystemer, hvor man på mere eller mindre avancerede måder skaber tænding ude i installationen.

Et-polet afbryder:

Et-polet afbryder

Kroneafbryder:

Kroneafbryder

A-korrespondance afbryder:

A-korrespondance

B-korrespondance afbryder:

B-korrespondance

B-korrespondance afbryder med krydsning:

B-korrespondance med krydsning

Et eksempel på en central tænding er nedenstående, som både kan bruges som kip- og trapperelæ. Forskellen er hvorvidt tændingen holdes til uret løber ud ved et trapperelæ eller et kiprelæ hvor tændingen holdes indtil relæet får en ny impuls.

Trapperelæ-kiprelæ

Her er en forklaring af de anvendte forkortelser:

L = Fase – den spændingsførende leder
N = Nul – nullederen, som når forbundet til en fase, skaber en elektrisk kredsløb
M = Mellemleder – mellemlederen svarer til fasen på den anden side af afbryderen. Billedligt tal kommer fasen ind og mellemlederen ud.
M1/M2 = Mellemleder 1 og 2 – i tilfælde af at det er flere forskellige tændinger, giver man mellemlederne forløbne numre
K1/K2 = Korrespondanceleder 1 og 2 – korrespondancelederne bruger til at kommunikere mellem komponenterne
S = Skinneleder – Skinnelederen forbinder to korrespondanceafbrydere
T = Trykleder – tryklederen sender en impuls, men ikke et konstant signal